Astrid Lindgrens Verden

Udgivet d. 22.02.2013 08:00 Af

Astrid Lindgrens Verden måske bedre kendt som Pippiland ligger i Vimmerby i det østlige Småland.

Fra starten af maj til slutningen af august er parken ét levende teater. Blandt andet Pippi Langstrømpe, politibetjentene Kling og Klang, Emil fra Lønneberg, Karlsson på taget, Ronja Røverdatter, Madicken og brødrene Løvehjerte venter på at der komme mange børn som elsker leg, sjov og gode historier.

Astrid Lindgrens Verden er delt op i forskellige områder hvor hver karakter har sit område. Det vil altså sige at der er få meget fra Pippi Langstrømpe og hendes show til Ronja Røverdatter og resten af Mattis-klanen og deres show. Men går simpelthen fra forestilling til forestilling og stopper blot der hvor man synes det er mest interessant.

Forestillingerne er bygget så tæt som muligt op ad Astrid Lindgrens eventyrlige historier og for langt de fleste børn virker det hele meget virkeligt.
Mange af husene er bygget i en tredjedel af naturlig størrelse, da det gør det mere overskueligt for mindre børn, når de render ind for at udforske dem.

Et sted børnene altid stopper er foran Villa Villekulla som ligner huset fra Pippi filmene på en prik. Her bor Pippi Langstrømpe med hendes abe Hr. Nilsson og hendes hvide hest med sorte prikker Lilla Gubban.
Pippi laver altid sjove og spændende forestillinger som stensikkert for publikum til at smile og le.

Et andet sted som altid fascinere børnene er Lille Ballademagergade (Lilla Bråkmakargatan) hvor husene er så små at voksne ikke kan komme ind. Børnene synes det er vældigt sjovt at de uden problemer kan komme ind og ud af husene som de har lyst.

Faktisk blev Lotte som filmen om den lille pige, hendes familie og naboen fru Berg hedder optaget netop på denne gade i starten af 1990erne og det ser stadig præcis sådan ud som i filmene.

Udover alle teaterstykkerne med episoder fra Astrid Lindgrens bøger kan man rundt omkring i parken høre sange og viser som Astrid Lindgren også selv har skrevet tekster til.

Den 9. maj åbner Astrid Lindgrens Verden atter op igen for sjov og ballade.
Læs meget mere om parken, åbningstider og entré priser på http://www.alv.se/dk


Tilbage til nyhedsoversigten

Der tages forbehold for fejl & ændringer  Sommerhusudlejning - Ferienhaus Dänemark - Summer Holiday Homes  Cookie info