kontakt@sommerhusudlejning.dk
Tlf: 9611 9000

En hyggelig juledag i det fynske

Er du med familien i sommerhus på Fyn eller er i på vej fra øst til vest Danmark og derfor kører over Fyn, så vil vi anbefale jer at gøre et stop ved Langesø.

I december måned afholdes der et hyggeligt julemarked, hvor man normalvis kan købe alt hjemmebagte julekager, som smager ligesom vores bedstemor lavede dem.


Til børnene er der hjemmelavet slik og til julebordet kan man finde godt brød, spegepølser, oste og meget andet.
Området omkring Langesø indbyder til en dejlig gåtur. Her findes der opmærkede stier, hvor man kan gå langs søen og nyde den smukke fynske natur.
De små kringlede stier fører dig igennem skoven, helt ned langs søen. Her kan man nyde udsigten og fodre de små ænder.
Langesø er dog ikke kun for børn og voksne, har man f.eks. hund, så er det tilladt at medbringe den/dem, så længe at de føres i snor og omgivelserne danner de perfekte rammer til at vandre en tur med hunden.
Iagttager man hundene, som bliver luftet ude ved Langesø, så kan man se at halen er helt i top og snuden lugter til højre og venstre for at få alle de nye spændende dufte med.

Efter en tur rundt om Langesø er det muligt at købe æbleskiver, vafler, varmt kakao osv. Ligeledes er det muligt at få en tur på hesteryg, hvilket altid er eftertragtet blandt børn, såvel som voksne.

Det danske vejr er altid svært at forudse, men er man så heldig at der er faldet lidt sne, så er der både små og store bakker i området, som indbyder til en tur på kælk.

Vi håber at i får en rigtig dejlig dag ved Langesø og husk at i altid kan læse mere omkring Langesø hos det lokale turistbureau.