kontakt@sommerhusudlejning.dk
Tlf: 9611 9000

Seværdigheder nær Langeland

Se sommerhuse i Langeland
Skovsgaard Gods 9.3346273442077
Skovsgaard Gods på Langeland er økologi og oplevelser for hele familien. Museer: På godset har Langelands Museum fire afdelinger: Skovbrugsmuseum, Karetmagerværksted, Vognudstilling og Tyendemuseum. Hovedbygningens stueetage bruges til kunstudstillinger og på førstesalen er der udstillinger om godsets historie. Madmarked: Cafe Skovsgaard er en økologisk cafe, restaurant, butik og takeaway. Naturformidling: Danmarks Naturfredningsforening har en naturvejleder på Skovsgaard, som dagligt vejleder gæster i naturen eller i naturformidlingsværkstedet. Møllen og stier: Skovsgaards Mølle er restaureret i 2004 og åben for besøgende. På Skovsgaard er der udlagt 5 stier med beskrivelse - Møllesti - Skovsti - Marksti - Engsti og Søsti.
Læs mere
Adresse: Kågårdsvej 12, 5900 Rudkøbing
Se på kort
Valdemars Slot 13.145334120318
Familien byder igen alle velkommen Valdemars Slot har slået dørene op til det private hjem, for at dele ud af den historie, som slottet og de omkringliggende bygninger kan fortælle om, og om familien, som har ejet stedet i 12. generationer. Vi har gjort det ypperste, for at vore besøgende vil få rigtig mange familievenlige og indholdsrige oplevelser, alle krydret med historisk storhed og ægte sydfynsk stemning. Stedets mange forskellige faciliteter og den omkransende natur byder på et utal af sanseindtryk i særklasse og det er vores store ønske, at ingen forlader området uden at føle sig beriget – her er noget til både sjæl og forstand.
Læs mere
Adresse: Slotsalleen 100, 5700 Svendborg
Se på kort
Naturama - moderne naturhistorie 18.595633389488
Oplev natur og drama. På Naturama i Svendborg fortælles naturhistorie på en ny måde. Her kan man opleve udstoppede dyr, til vands, til lands og i luften. Det hele iscenesat i et naturteater med skiftende lyd, lys, film og billeder. I weekender og ferier er der rundvisninger, shows og aktiviteter for børn og voksne. Hver sommer er her koncerter og særlige søndagsaktiviteter. Tjek www.naturama.dk. Tag plads i BioRama, Naturamas bevægebiograf. Følg svalens jagt på insekter hen over den afrikanske savanne, mens sæderne bevæger sig i takt med filmen. Sjov oplevelse for børn og voksne. Varighed: 10 min. I Naturamas sanserum, Årstidsskoven, kan børnene gå på opdagelse og opleve Vinter, Forår, Sommer og Efterår på en sansepirrende og humoristisk måde. Lyt til gode historier eller prøv de flotte udklædningsdragter. HUSK - børn (0-17 år) har gratis entré.
Læs mere
Adresse: Dronningemaen 30, 5700 Svendborg
Se på kort
Egeskov Slot 33.108442828049
Smukt gammelt slot fra 1554. Slottet er bygget midt i en sø, på egetræs pæle. Slottet er åbent for besøgende. Eller man kan vælge og gå i udbygningerne hvor man kan se en storslået bil- og gamle fly-udstilling. Eller man kan gå tur i den gamle slotspark på 20 Ha. Fakta om slottet: Antal værelser på slottet: 66. Antal vinduer på slottet: 200. Antal enkeltruder på slottet: 2.062. Antal badeværelser på slottet: 6 .Antal døre på slottet: 171. Voldgravens dybde max.: 5 meter. Antal labyrinter: 2. Hækkenes alder max.: 287 år. Hækkenes højde max.: 8 meter. Parkens haver: 18 forskellige. Parkens ældste træ: 672 år.Fuchsia, antal sorter i haven: 800. Tree Top Walking, længde: 100 meter. Tree Top Walking, højde: 15 meter. Ansatte på godset i sæsonen: 120.
Læs mere
Adresse: Egeskov Gade 18, 5772 Kværndrup
Se på kort
Knuthenborg Safaripark 48.230013837741
Knuthenborg Safaripark er en spændende anderledes måde at gå i zoo på. Her køre man rundt i de forskellige områder, der opdelt i de kontinenter, hvor dyrene oprindelig stammer fra. Derfor er det muligt at besøge Sydamerika, Australien, Afrika, Europa, Asien og Nordamerika og alt sammen på en dag. Ulven er efter 200 år kommet tilbage til Danmark og i Knuthenborg Safaripark er det muligt at se og opleve en Ulverflok.
Læs mere
Adresse: Knuthenborg Allé 1, 4930 Maribo
Se på kort
Den Fynske Landsby 54.773174303688
Hjerl Hede blev grundlagt 1930 af H.P. Hjerl Hansen. Han levede i en tid, hvor gamle håndværk og skikke blev overhalet af industrialiseringen, hvilket han dog ikke var modstander af, da netop den industrielle udvikling i høj grad var medvirkende til, at han fik skabt en betydelig formue som direktør inden for fødevare industrien. I 1930 flyttede han Jyllands ældste bondegård, Vinkelgården, til Hjerl Hede, et stykke jysk hede, som han havde købt 20 år tidligere. Dermed var det, der i dag er Frilandsmuseet Hjerl Hede grundlagt. Det 1.200 hektar store område blev senere overdraget til Hjerl-Fonden, der i 1934 lod området frede. I dag er Museet udskilt fra fonden og er et statsanerkendt kulturhistorisk specialmuseum Hjerl Hede havde fra begyndelsen levendegørelse på programmet og var museumsverdenens første forsøg på at skabe liv i og omkring et frilandsmuseums gamle bygninger. Først var det husflid og håndværk i vore tipoldeforældres landsby, som gæsterne kunne opleve ved et besøg på Hjerl Hede. Senere blev museet udvidet med andelsmejeriet, skov- og mosebrugsmuseet, landbageriet og håndværkerbygningerne til, så museumsgæsterne også kan opleve mekaniseringens tid.
Læs mere
Adresse: Sejerskovvej 10, 5260 Odense
Se på kort
Odense Zoo 56.368190687171
Få masser af unikke oplevelser hele året rundt i Odense ZOO. Vi følger højtidskalenderen og sæsonernes skiften, så du altid bliver mødt med den stemning og de oplevelser, som du er i humør til. Tag en tur i VinterZOO i januar og februar, hyg dig til påske eller kom i zoologisk have i efteråret og oplev (u)hyggen til Halloween. Året rundt kan du i weekender og på hverdage få unikke oplevelser med dyr. Du kan komme” tæt på giraffer” eller på guidet tur ”Bag Kulisserne” i selskab med en ZOOguide. Du kan også prøve den ultimative oplevelse for dyre-elskeren: at være ”Dyrepasser for en dag”. I skolernes ferieperioder er der altid ekstra mange aktiviteter for hele familien. Kør f.eks. på hundeslæde i vinterferien, mød vaskeægte zoombier til halloween eller besøg julemanden til jul i zoologisk have. Hvis børnene skal have en ekstra speciel ferieoplevelse, er der mulighed for at tage på ZOOskole, hvor den står på leg, læring og levende dyr i massevis.
Læs mere
Adresse: Søndre Boulevard 306, 5000 Odense
Se på kort
H.C. Andersens Hus 57.793427413638
H.C. Andersens Hus er hovedmuseet for eventyrdigteren, hvor hans liv og værk præsenteres i tekst og billeder. I den gamle bydel i Odense ligger eventyrdigterens fødested. H.C. Andersens Hus åbnede i 1908 som museum for digterens liv og virke og er dermed et af verdens ældste digtermuseer. Museets udstillinger fortæller om digterens liv, fra barndomsårene som fattig skomagersøn i Odense, gennem den svære tid på vej mod drømmenes mål i København, skolegangen, digterens debut og forfatterkarriere, alderdom og død. Du kan følge digterens bekendtskaber, kærlighedsliv, kunstneriske karriere og hans mange rejser. Udstillingerne fører dig tilbage til den tid, som H.C. Andersens værker udsprang fra: Hans levetid - fra 1805 til 1875 - var fuld af store begivenheder. Du bliver præsenteret for mennesket H.C. Andersen, hans karakteristiske fremtoning og hans sind. Digterens kreative spændvidde vises gennem hans tegninger og klip. Og i biblioteket får du et indtryk af hans omfangsrige forfatterskab samt den globale udbredelse, hans værker har. Museet indeholder alle moderne faciliteter, og du kan gå på opdagelse i H.C. Andersens univers, bladre i hans bøger via PC og høre hans eventyr ved de mange lytteposter.
Læs mere
Adresse: Bangs Boder 29, 5000 Odense
Se på kort
Danmarks Jernbanemuseum 58.346642223114
Danmarks Jernbanemuseum har 19 jernbanespor fyldt med historiske lokomotiver og vogne. Dette er ikke mindst et eldorado for børn, som elsker at gå på opdagelse mellem de ”kæmpestore” damplokomotiver, eller de noget mindre dræsiner og sneplove eller den orange rangertraktor, der var med i den danske jernbaneklassiker ”Olsenbanden på sporet”. Og der må både pilles, leges, røres, fantaseres på næsten det hele. Børnene kan lege lokomotivfører i det kæmpestore E-damplokomotiv eller lade som om de tager en gammel toetagers Klampenborgvogn til Dyrehaven. Her er også udstillinger af de forskellige udviklinger, både af anen og materiellet, så museet giver fin mulighed for at kombinere leg og læring.
Læs mere
Adresse: Dannebrogsgade 24, 5000 Odense
Se på kort
Akvarium Fjord & Bælt 58.593663123528
Oplev det magiske blå univers på Fjord & Bælt. Her er det muligt at opleve mange af havet fisk og dyr. I de spændende rørebassiner er der en unik mulighed for at komme helt tæt på havets dyr. Fjord & Bælt vil gerne sikre at alle kommer hjem med våde hænder, da det er ideen, at man på den måde oplever og får den største og mest intense oplevelse – og forhåbentligt i sidste instans får lyst til at passe på havet og ikke mindst dyrene der lever i det. De forskellige udstillinger er for alle aldre. Det er altid spændende at fordybe sig i forskellige emner. Eksempelvis kan man opleve og lære om gopler og blive udfordret af forskellige interaktive poster. Eller man kan betragte skelettet fra en kæmpe kaskelothval, og samtidig selv prøve kræfter med hvalernes fascinerende sanser og evner. Man kan se de fascinerende film om havet på kæmpe skærme, hvor oplevelsen i sig selv gør, at man nemt får følelsen af selv at være der under havets overflade.
Læs mere
Adresse: Margrethes Plads 1, 5300 Kerteminde
Se på kort
Johannes Larsen Museet 59.212219038735
Museets historie I 1901-02 byggede kunstnerparret Alhed og Johannes Larsen deres hjem på Møllebakken i Kerteminde. Hermed skabte de ikke alene en malerisk ramme om familiens liv, men tillige et gæstfrit kunstnerisk mødested (med hele 16 gæstesenge!) for malere, forfattere og billedhuggere. Dette fristed for kunst og kultur satte sit præg på udviklingen af kulturlivet i Danmark igennem årtier. Kerteminde husede på denne tid en hel koloni af kunstnere, der i dansk kunsthistorie gerne sammenfattes under betegnelsen "Fynbomalerne". Det var malere, der hyldede det enkle liv i samklang med natur og familie, og som hentede deres motiver fra de nære omgivelser: familiens liv, stuerne, blomsterne i vindueskarmen, haven, lystfiskerbådene i havnen, markerne, kysten og klinterne og dyrelivet. Tidens strømninger var med til at bane vejen for Fynbomalerne. Hjemstavnskunsten, friluftsbevægelsen og "the simple life" var nogle af tidens idealer. I 1890'erne blev fascinationen af industrialismen, teknologien og den dynamiske storby således afløst af en mere balanceret skepsis over for fremskridtet. I kunsten kunne man nu også iagttage en søgen tilbage til de oprindelige konstante værdier, der lå i naturen, i det sunde friluftsliv, i landbefolkningens slidsomme og tålmodige arbejde, og i fornemmelsen af sine rødder, familien og hjemstavnens traditionelle værdier.
Læs mere
Adresse: Møllebakken 14, 5300 Kerteminde
Se på kort
Jernalderlandsbyen 62.385319061549
Jernalderlandsbyen vil give elever, gæster og besøgende viden og forståelse om vores forfædres liv og levevilkår. Vi vil skabe konkrete oplevelser, som viser sammenhængen mellem menneske, natur og kultur både dengang og nu. Jernalderen skal levendegøres gennem de besøgendes egne erfaringer. Vi vil bidrage til en bedre forståelse af Danmarks fortid, for bedre at kunne agere i nutiden.
Læs mere
Adresse: Store Klaus 40, 5270 Odense
Se på kort
Danfoss Universe 62.903389969756
UNIVERS er oplevesesparken hvor alt det sjove er videnskab. Prøv at løfte en bil, eller kør en tur på segway, eller bygge en vandraket. Universe vil gerne begejstre børn og unge for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri. Derfor er parken fyldt med en masse fabelagtige oplevelser og attraktioner. Se deres hjemmeside for yderligere oplysninger.
Læs mere
Adresse: Mads Patent vej 1, 6430 Nordborg
Se på kort
Dybbel Mølle 65.071843590416
Dybbel Mølle er et stykke Dansk historie. Møllen er ved flere krigeriske lejligheder skudt i grus, f. eks De Slesvigske krige i 1848 og 1864, men altid genopført. I dag er møllen et Nationalt symbol og erindringssted for de to nationer – Danmark og Tyskland. Her er udstillinger om de forskellige slag som netop er foregået her.
Læs mere
Adresse: Dybbøl Banke 7, 6400 Sønderborg
Se på kort
Gavnø Slot 67.067395060648
-eventyrslottet på blomsterøen Gavnø byder på et væld af sjove, duftende, smukke, historiske og kulturelle oplevelser for hele familien - børn og voksne - på samme tid! På den lille ø ligger bl.a. Gavnø Slot og Gavnø Slotspark. I dag er Gavnø Slot et af Danmarks smukkeste rokoko-slotte, der byder den besøgende på mange oplevelser, herunder bl.a. Nordens største private Malerisamling på godt 1.000 malerier, som repræsenterer Europas malerkunst i den 16., 17. og 18. århundrede. Få også et kig ind i Den Store Spisestue og de smukt møblerede gæsteværelser fra 1750'erne. Værelserne anvendes stadig i dag til særlige lejligheder. Gavnø Slotspark er Danmarks smukkeste blomsterløgspark med mere end ½ million blomsterløg. I øvrigt forefindes: Slotsbryggeriet med special øl på egne recepter, Sørøverland – en anderledes og udfordrende naturlegeplads med sørøveri som tema, Skattejagt for børn med flotte præmier, Gavnø Klosterkirke, Sommerfugleland med flere end 600 eksotiske sommerfugle, Sansehave, Rosenhave og meget andet.
Læs mere
Adresse: Gavnø 2, 4700 Næstved
Se på kort
Middelaldercentret 70.223289818791
Køre man til Nykøbing Falster kan man opleve en dag i middelalderen. Her er opført en lille middelalderby, hvor husene ofte er beboet og centeret levendegjort. Man følger livets dagligdag i middelalderen, og oplever også soldater og riddere. Her en lille havn med skibe, så fiskerne kan komme ud og skaffe fisk. Det er muligt at købe et måltid middelaldermad og man går rundt i byen og oplever dagens dont tilbage i middelalderen.
Læs mere
Adresse: Ved Hamborgskoven 2, 4800 Nykøbing Falster
Se på kort
Marielyst Gokart og Paintball center 79.306539104016
Centeret kalder det selv for: ”Legepladsen for dig der aldrig bliver voksen”. Her er det muligt at køre gokart på en fantastisk bane. Banen er opdelt i en voksenbane (fra 14 år) og en børnebane (fra 7 år) Foruden Gokart er her paintball, bowling og bowtag baner. Bowtag spilles med bue og pil på den ene paintball bane. Pilene er udstyret med skumklods på spidsen. Ideen med spillet er ligesom paintball: man skal forsøge at skyde sine modstandere. Alle baner og alt udstyr er kontrolleret og godkendt af teknologisk institut.
Læs mere
Adresse: Godthåbs Alle 3B, 4873 Væggerløse
Se på kort
Harridslevgaard 80.578010898672
Turisme Besøg det færdigrestaurerede renæssance slot Harridslevgaard 3 km fra Bogense, som byder på en spændende kulturel oplevelse. Slottet nævnes helt tilbage i Kong Valdemars Jordebog af 1231, og den nuværende bygning er fra 1606. Man vil kunne besigtige i alt 1550 kvm. af hovedbygningen i 3 stokværk, bl.a. riddersalen, som er Danmarks største i privat eje, og en hvælvet middelalderkælder under nederste stokværk. Bagefter er man velkommen til at gå en tur i det naturskønne område med påfugle.
Læs mere
Adresse: Assensvej 3A, 5400 Bogense
Se på kort
Æbelø 87.264713173857
Æbelø ligger i Kattegat omkring 4 km nord for Fyn. Æbelø er godt 2 km². Normalt kan man kun komme dertil ad ebbevejen, man skal vade derud i ankeldybt vand, ca. 1,5 km. I 20. erne og frem mod krigen gravede man en del ral på Æbelø, som blandt andet blev brugt til at opføre den gamle Lillebæltsbroen (1935) Der var dengang anlagt 2 tipvognspor på Æbelø et fra bruddet og til ralværket, og det andet spor fra værket og ned til en lille havn der dengang var anlagt. Dengang boede der en del mennesker på øen og her var blandt andet skole på øen. I dag er her bortset fra nogle ruiner kun en velfungerende bygning tilbage og her bor øens bestyrer. Æbelø har en meget spændende geologi, da her blandt andet er et lag plastisk ler. Det betyder at jorden let glider fra hinanden og man kan tydeligt se de forskellige lag. Her er forskellige stier hvorpå man kan gå øen rundt. Husk altid at tjekke tidevandstabeller inden man bevæger sig ud mod øen.
Læs mere
Adresse: Æbelø 1, 5400 Bogense
Se på kort
HighPark - Sønderjylland 87.492806655144
HighPark er en spændende udfordring for alle. Her er klatrebaner og svævebaner og det hele foregår mere eller mindre i, og fra trætoppene. Banerne er delt op i forskellige sværhed grader så her er muligheder for både børn og voksene. Man skal dog være 6 år og 120 cm. høj før man kan begynde. Det er en god ide at bestille tid og man skal regne med at bruge 4 timer.
Læs mere
Adresse: Haderslevvej 464, 6200 Aabenraa
Se på kort
Møns Klint 113.28679397874
Møns Klint er en af Danmarks mest storslåede naturoplevelse. Over en strækning på ca. 6 Km. rejser den 128 m høje kridt klint sig op af havet. 496 trin er der ned af trappen, så man kan opleve klinten fra stranden. På toppen af klinten ligger GeoCenter Møns Klint, som er opført lige på kanten af den 128 meter høje kridtklint. På centeret kan man opleve en topmoderne, interaktive udstilling om Møns Klints tilblivelse og Danmarks geologiske fødsel med masser af aktiviteter i den spektakulære natur.Man kan opleve en spændende rejse, hvor Den Første Dinosaur tager dig med på dinosaurudgravning i Grønland. Man følger palæontologernes spændende arbejde og ser vejen fra det hårde slid i felten til en flot udstilling, af 210 millioner år gamle fossiler og en genskabelse af dyrene de stammer fra. Eller man kan tage med på en interaktiv tidsrejse 70 millioner år tilbage i tiden og opleve Kridttiden med alle dens forunderlige væsener. Se hvordan kridtet blev dannet og hvordan istiderne senere var med til at forme Klinten. På Geo Centeret er her også en 3D biograf som viser 2 forskellige film.
Læs mere
Adresse: Stengårdsvej 8, 4791 Borre
Se på kort
Gram Slot 116.72364357122
I det herrens år 1231 blev det skrevet i jordebogen, at Kong Valdemar ejede jord for 10 mark guld i Gram. Det var mange penge dengang – og det var starten på Gram Slot. I Middelalderen var Gram Slot en vigtig borg. For lige her ved Gram førte landevejen mellem Haderslev og Ribe over Gram Å, så her kunne man opkræve told af alle de mange vejfarende og købmænd, der skulle forbi med deres varer. Og der var mange, for ruten mellem Haderslev og Ribe var – og er – den korteste afstand mellem Lillebælt og Vesterhavet. I dag er slottet en moderne virksomhed, med egen koncertsal, eventplads med plads til 50.000 gæster, slotskøkken og ferielejligheder, her er rundvisning på slottet, og endelig er slottet ramme om et af Danmarks største økologiske landbrug. I dag er slottet åbent for offentligheden. Her er gårdbutik og café. Og det er muligt at leje en ferielejlighed, i de gamle tilhørende ejendomme, f.eks i chaufførboligen, eller mejeribestyrer boligen, eller i den gamle avlsgård. Se venligst Grams Slots hjemmeside for yderligere info.
Læs mere
Adresse: Slotsvej 54, 6510 Gram
Se på kort
Nykøbing Sj. Psykiatriske Museum 122.74784535086
Museet fortæller historien om det tidligere statshospital for sindslidende, med udstillinger om sindslidende og behandlingen dem gennem tiderne, helt tilbage fra middelalderen og op til i dag. Det er samtidig en historie om et område som blev en by i byen, et selvforsynende samfund som indrettede sig på ”den anden side” af skoven. Men som også satte skub i Nykøbings udvikling som by og som i næsten 100 år prægede bybilledet i den gamle købstad. Området er desuden en arkitektonisk perle, som i dag er et at de største anlæg i Nordeuropa inden for bedre byggeskik. Når du besøger museet får du en fyldestgørende indførelse i historien gennem museets udstillinger, samt i den includerede rundvisning som er en del af entreen, hvor en guide tager dig med rundt på hospitalet og ser det gamle kapel og sektions rum hvor man udtog hjerner på de afdøde patienter, kirken og kirkegården og brandstationen alt i mens der bliver fortalt om hospitalet og de bygninger vi passerer på vejen. Nykøbing Sj. Psykiatriske Museum - Bestemt et besøg værd!
Læs mere
Adresse: Annebergparken 36, 4500 Nykøbing Sj.
Se på kort
Legoland 137.6513529456
Gå på opdagelse i masser af små oplevelser fra hele verden i Miniland. Oplev fem af verdens højeste bygninger i WORLD’S TALLEST i Miniland. I LEGOTOP kan man 36 meter over jorden få overblik over de 65 mio. LEGO klodser. Og prøv de mange attraktioner. Få det ultimative LEGO® NINJAGO® sus i den interaktive LEGO NINJAGO The Ride, hvor man skal mestre elementerne ild, lyn, jord og is i 3D. For uden Din hjælp kan ninjaerne ikke bekæmpe The Great Devourer. Vov dig ind i spøgelseshuset Ghost – The Haunted House til hårrejsende myrekryb og mærk det frie fald i Polar X-plorer. Nyd duften af nybagte snobrød i indianerlejren. Eller legotoget, eller .... her er rigeligt for både store og små til en hel dag.
Læs mere
Adresse: Nordmarksvej 6, 7190 Billund
Se på kort
Børn og turen til dit sommerhus 137.67153719595
FÅ EN BEDRE FERIETUR. Vi har allesammen prøvet det: Kufferten er pakket, bilen er pakket og klar, vores hus er lukket og NU starter turen. Aldrig så snart vi har forladt vor hjemmelige destination, lyder det fra bagsædet: HVORNÅR ER VI DER??? Det kan blive en lang lang tur! Derfor kan det være en god ide at planlægge turen, også for de små, eller lidt større eller de unge "næsten" voksne. Der er 2 metoder som i øvrigt kan kombineres efter behov og temperament: 1 Medbring underholdning/aktivering i bilen 2 Planlæg et eller andet undervejs. I dag har de fleste en tablet eller mobiltelefon med spil. Man skal måske have et nyt spil til turen. Det kan være en god ide at have regler for hvor lang tid, man må spille af gangen. Det kan anbefales at have lidt forfriskende, vand, frugt, en sandwich eller andet. Undersøg hvilke attraktioner man passerer undervejs. Det kan være en spændende by, eller en herregård eller slot som danner rammen for en oplevelse. Rundt i Danmark er der mange forskellige actionparker som alle er spændende at besøge, både for de store men også men også for de små. Måske køre man alligevel forbi attraktionen eller seværdigheden på ud eller hjemturen. På denne måde kan man spare en masse tid på feriestedet.
Læs mere
Adresse: Uglkærvej 8, 7500 Holstebro
Se på kort
Tivoli - København 140.5635837234
Københavns Tivoli er en forlystelsespark beliggende i centrum af København tæt ved Hovedbanegården og Strøget. Parken er verdens næst ældste af sin slags; kun Dyrehavsbakken er ældre. I Tivoli er der 28 forlystelser, mange spændende spisesteder og ikke mindst en hel speciel stemning, som skal opleves. Her er optræden med musik, teater og dans både for de store og de små, og Tivoligarden går sin daglige parade gennem haven. Tivoli er den mest besøgte turistattraktion i Danmark.
Læs mere
Adresse: Vesterbrogade 3, 1630 København V
Se på kort
Ry Kanofart 144.65947178009
Med 50 års erfaring i udlejning af kano på Gudenåen tilbyder Ry Kanofart en sikker garanti for kvalitet og de bedste priser. Ligeledes er det muligt at få forslag og ideer til gode og mindeværdige oplevelser på Gudenåen. Hvad enten det er kanoferie, lejrskole, firmaudflugt, familieudflugt, familieferie eller lignende, så kontakt Ry Kanofart for et godt tilbud og for at reservere kanoudlejning på Tlf.: 86891167. Som noget ekstra er det muligt at bestille flytning af egen bil, således når man når frem til aftalt slutsted, så er din bil flyttet hertil med bilflytningsfirma. Forhør venligst nærmere.
Læs mere
Adresse: Kyhnsvej 20, 8680 Ry
Se på kort
Aqua Akvarium og Dyrepark 156.35512860053
Her er sjove og spændende oplevelser og aktiviteter, for både store og små, til en hel dag. Indendørs byder Aqua på usædvanlige undervandsoplevelser med panoramakig ud i store søer og med spændende udstillinger om dyrelivet i de danske søer og vandløb. Udendørs finder du den dejlige AQUA-park med bævere, oddere, vaskebjørne, hvide storke og masser af andre dyr. Her er vildmarkssti og stor vandlegeplads med vandkanoner, sluser, soppebassin og andre sjove aktiviteter.
Læs mere
Adresse: Vejlesøvej 55, 8600 Silkeborg
Se på kort
Mønsted Kalkgruber 197.65441232513
Verdens største kalkmine. Et stykke danmarkshistorie og en endeløs labyrint af minegange. Oplev en endeløs labyrint af store og små minegange. Her er der mere end 60 km gange under jorden. Nogle er så store som domkirker og andre ganske lave, så en voksen mand ikke kan gå oprejst. Der er elektrisk lys i to km gange. Forsvinder strømmen, er der nødbelysning til flere timer. Fra hovedgangen, der fører lige ind i kalkbjerget, er der i en side gang adgang til et meget gammelt grubesystem, med små lave gange. Længere inde i hovedgangen går man op i “Nonbos Grube”, hvor der blev arbejdet i årene omkring 1840. Fra gruben er der adgang til de dybeste minegange, der fører frem til to søer. Ved den største vises der hver halve time et multimedieshow om kalkens og grubernes historie, hvor Projektorer kaster billeder op på de rå vægge.
Læs mere
Adresse: Kalkværksvej 8-10, 7850 Stoholm
Se på kort
Holstebro Musikteater 208.8138472153
Holstebro Musikteater er altid et besøg værd. Her kan man opleve flot opsatte teaterstykker eller koncerter, i alle genrer. Næsten alle former for underholdning opføres i musikteateret eller i Black Box Theater & Dance. Den kongelige Ballet´s balletskole holder også til her. Det anbefales at følge op på Holstebro Musikteters hjemmeside med henblik på program mv.
Læs mere
Adresse: Den Røde Plads 16, 7500 Holstebro
Se på kort
De 5 baderegler 213.81084917033
Følg de 5 baderåd Havet er en voldsom naturkraft, som kræver, at vi omgås det med opmærksomhed. Derfor har TrygFonden sammen med Dansk Svømmeunion udviklet 5 enkle baderåd, der indeholder de vigtigste ting, du skal være opmærksom på, når du færdes på stranden. De 5 råd samler og forenkler de mange baderåd, vi har hørt gennem tiden og skaber opmærksomhed omkring de vigtigste forudsætninger for, at du kan nyde livet på stranden uden at sætte det på spil. 1. Lær at svømme 2. Gå aldrig alene i vandet 3. Læs vinden og vandet 4. Lær stranden at kende 5. Slip ikke børnene af syne
Læs mere
Adresse: Badevej 27, 6950 Ringkøbing
Se på kort
Pas på strømmen når du bader 213.8301334797
Langs med kysten er der der revler,- små sandforhøjninger under vandet parallelt med kystlinien. Af og til opstår der huller i revlerne, hvor det opdæmmede vand bag revlerne kan komme ud igen. Disse huller kaldes "hestehuller" eller "revlehuller". Ved og i hullerne er der stærk udadgående strøm. Når man bader og bliver fanget af strømmen går det ofte galt og vi høre om drukneulykker. Bliver man fanget i et revlehul, skal man først og fremmest forsøge at bevare roen, og svømme væk fra hullet, langs med kysten. Så snart man er kommet ud af hullet og dermed strømmen kan man begynde at svømme ind igen og kommer ofte meget hurtigt ind hvor man kan bunde igen. Læs mere her: https://www.respektforvand.dk/i-vandet/paa-stranden/revlehuller
Læs mere
Adresse: Lodbergsvej 189, 6950 Ringkøbing
Se på kort
Hunde skove i Danmark 268.15962732656
Har du din hund med på ferie, kan det være en udfordring at finde "gode" steder, hvor du lovligt kan lufte din hund. I Danmark er her mere end 450 hunde skove. I hundeskove må du lade din hund løbe frit omkring. Din hund får brændt en masse energi af, og nyder det sociale når den møder andre hunde. Et besøg i en hundeskov giver dig og din hund en positiv oplevelse i naturen. Når din hund er med på ferie og dermed i fremmede omgivelser, er det vigtigt, at den får tilstrækkeligt med motion, således den kan være afbalanceret, rolig og sund. Det er med til at sikre, at du kan få en god ferie. Se et kort over registrerede hundeskove i Danmark her: http://www.hundeskovene.dk/
Læs mere
Adresse: Aalborgvej 97, 9492 Blokhus
Se på kort
Museumscenter Hanstholm 278.32578885205
Nordeuropas største befæstningsanlæg ligger ved Hanstholm. Det unikke frilandsmuseum omkring museumsbunkeren og bunkermuseet dækker ca. 100.000 m2 og udgør den vestlige halvdel af det tyske 38 cm-batteri. Under krigen var museumsområdet et bart og barskt klitlandskab. I området kan man se en del af de forskellige bunkere, som er frilagt i denne del af batteriet. Husk lommelygten! Prøv også et virtuelt orienteringsløb på Museumscenter Hanstholms udendørs område. Udover at få lidt frisk luft, så bliver man også udfordret på sin viden.
Læs mere
Adresse: Molevej 29, 7730 Hanstholm
Se på kort